Kære Formand Anne Christiansen og medlemmer af Børne- og Skoleudvalget

Cc borgerrådgiver 

Tak for invitationen til mødet den 8. oktober 2025. Vi sætter stor pris på, at både udvalget og forvaltningen ønsker dialog med vores nystiftede forening Bedre Vilkår Rudersdal – For familier, børn, unge og voksne med særlige behov. 

Vores forening blev stiftet den 16. september 2025 og arbejder for at forbedre vilkårene i Rudersdal Kommune for borgere med særlige behov. Vi ønsker at være en samlet stemme for vores medlemmer og bidrage med sparring, erfaringer og indblik i borgernes livsvilkår – både til politikere, udvalg og forvaltning.

Vi har valgt at sende et skriftligt svar i stedet for at deltage i mødet, da vi vurderer, at denne måde giver os bedre mulighed for at fremkomme med vores synspunkter.

Se vedhæftede kommentarer.

Vi har desuden vedhæftet et bilag, hvor et medlem beskriver sin oplevelse med at deltage i tilfredshedsundersøgelsen.

Kommentarer til punkt 10: Kvalitetsstandard for det specialiserede børneområde

I kommunens tidligere kvalitetsstandard fremgik formuleringen:  

“Overordnet gælder, at der i udgangspunktet bevilliges én foranstaltning pr. barn ad gangen…”

Denne sætning har blandt borgere og fagpersoner været tolket som en begrænsning i adgangen til støtte. Forvaltningen har siden forklaret, at formuleringen ikke skulle forstås bogstaveligt, men som et udtryk for ønsket om at koordinere indsatser og undgå overbelastning af familier. Det undrer os, for hvis formålet virkelig har været at skåne familier, hvorfor har fokus så været på at begrænse antallet af indsatser?

Man kunne i stedet have skrevet:  

“Vi ønsker at sikre, at familier modtager den støtte, de har behov for, og at indsatserne tilrettelægges, så de giver mening i forhold til barnets og familiens samlede situation. Flere indsatser iværksættes samtidig, når det vurderes nødvendigt, og der lægges vægt på, at støtten er koordineret og overskuelig for familien.”

At formuleringen nu er ændret, bekræfter, at den oprindelige tekst var problematisk.

Vi undrer os over jeres antagelse om, at familier med komplekse behov ikke kan håndtere flere samtidige indsatser – hvis de vel at mærke er relevante, koordinerede og støttende. Og har derfor svært ved at forstå jeres argumentation.

Spørgsmål og kritikpunkter

- Hvilke undersøgelser eller evidens ligger til grund for antagelsen om, at én indsats sikrer ro, og flere indsatser overstiger familiens overskud?

- Hvorfor er fokus ikke på vigtigheden af koordinering frem for antallet af indsatser?

- Hvorfor er der ikke overensstemmelse mellem forvaltningens intentioner og den faktiske formulering i kvalitetsstandarden?

- Hvordan vil I fremadrettet sikre, at kvalitetsstandarden tydeligt afspejler intentionerne?

I den opdaterede kvalitetsstandard fremgår der intet om "samlet indsats" eller "samme leverandør", selvom det fremhæves som intention i dagsordenen. Det undrer os. 

Det vigtigste perspektiv – borgernes – mangler i præsentationen. Mange familier har oplevet afslag på nødvendige foranstaltninger, uden fyldestgørende begrundelser. Dette forholder forvaltningen sig ikke til.

Andet:

Forvaltningens opfølgning opleves ofte som en stressfaktor og kilde til utryghed. Familier frygter nedjusteringer og føler sig tvunget til konstant at forsvare deres behov. Når et barn endelig trives, tolkes det som et signal om, at indsatsen kan fjernes – selvom trivsel netop skyldes den rette støtte.

Hvis intentionen er at skabe ro, bør der ses grundigt på, hvordan og hvor ofte opfølgninger foretages og kommunikeres. Vi vil gerne bidrage med vores medlemmers erfaringer på dette område.

Bekymring vedrørende Task Forcens vurdering:

I dagsordenen står der, at “Ankestyrelsens Task Force har i deres gennemgang af sager og styringsdokumenter ikke fundet anledning til bekymring for, hvorvidt forvaltningen sætter skøn under regel, i forhold til hvor mange indsatser der kan være behov for.”

Det fremstår som en generel vurdering, og vi savner derfor svar på følgende:

- Er Task Forcen blevet spurgt direkte til den konkrete formulering: “Overordnet gælder, at der i udgangspunktet bevilliges én foranstaltning pr. barn ad gangen” og dens placering i kvalitetsstanden?

- Har Task Forcen haft adgang til borgernes oplevelser og erfaringer med afslag, som kan være relateret til denne formulering? Det kan fx godt stå i en afgørelse, at der er foretaget en konkret individuel vurdering uden at dette reelt er sket.

- Hvordan sikres det, at Task Forcens vurdering ikke alene bygger på dokumentgennemgang, men også afspejler praksis og konsekvenser for familierne?

Vi oplever, at der er en betydelig forskel mellem det, der står i dokumenterne, og det, borgerne oplever i praksis. Derfor er det afgørende, at vurderinger fra eksterne instanser som Task Forcen også inkluderer borgerperspektivet – ellers risikerer man at overse alvorlige og systemiske problemer.

 Uvildig stikprøvekontrol:

Vi tilslutter os borgerrådgiverens forslag om en uvildig stikprøvekontrol.  

- Hvordan sikres det, at de udvalgte sager er repræsentative?  

- Hvordan vil borgerne bag sagerne blive inddraget, så deres oplevelser også fremgår?

Ud over kommentarer til dagsordenens punkt 10, som vi var inviteret til at deltage i, vil vi også gerne komme med vores perspektiver på pkt. 11 og 12. 

 Punkt 11: Klagesagsredegørelse 2024 – Det specialiserede børneområde

Der ses en bekymrende udvikling i klagetallene fra 2023 til 2024:

- Antal klager:

  - 2023: 41 klager ud af 1.688 afgørelser (2,4 %)

  - 2024: 74 klager ud af 1.460 afgørelser (5,1 %)

  → Klageandelen er mere end fordoblet.

- Revurderinger til klagers fordel:

  - 2023: 4 ud af 41 klager (9,8 %)

  - 2024: 13 ud af 74 klager (17,6 %)

  → Markant stigning i afgørelser, der ændres efter klage.

Det er positivt, at borgere får medhold uden at vente på Ankestyrelsen, men samtidig alarmerende, at så mange afgørelser ændres pga. supplerende oplysninger. Det tyder på, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst ved første afgørelse – et myndighedsansvar. Manglende sagsoplysning er en væsentlig mangel, og netop en årsag til stor frustration hos mange af vores medlemmer.

Derudover har ikke alle borgere ressourcer til at klage, hvilket gør tallene endnu mere bekymrende.

- Voksenområdet: I 2024 blev ingen klager revurderet til klagers fordel.

- Klager over sagsbehandling:

  - Børneområdet: 13 klager i 2023 → 35 i 2024

  - Voksenområdet: 7 klager i 2023 → 6 i 2024

  → Klagerne vedrører primært ønske om sagsbehandlerskift og langsom sagsbehandling.

Samlet set viser tallene en væsentlig forværring i kvaliteten af sagsbehandling og afgørelser på børneområdet – i skarp kontrast til den tilfredshedsundersøgelse, der præsenteres under punkt 12.

Punkt 12: Tilfredshedsundersøgelse – Samarbejdet med familier

Det er positivt, at udvalget ønsker indsigt i familiernes oplevelse af samarbejdet med forvaltningen. Dog har vi følgende afklarende spørgsmål:

- Hvordan er de 78 familier udvalgt?

- Har evalueringen foregået i samspil med rådgiver – og er den afleveret direkte til vedkommende?

  → Risiko for tilbageholdenhed med kritik.

- Hvem har håndteret evalueringerne – og hvordan sikres det, at rådgiver ikke har påvirket eller frasorteret negative svar?

- Hvordan håndteres gentagne negative evalueringer fra samme rådgiver?

Der nævnes ”løbende evaluering og monitorering”:

- Er samme borger blevet bedt om at evaluere flere gange?

Der peges på udviklingspotentiale: tydeligere kommunikation, mere fleksibilitet og bedre koordinering.

- Hvilke konkrete tiltag iværksættes?

Afslutningsvis:

- Hvad er næste skridt, når SRS-skemaet fremhæves som et effektivt redskab?

- Vil evalueringen fortsætte og udvides til at omfatte alle familier fremadrettet?

Vi håber at udvalget tager imod vores perspektiver og anser det som et bidrag til forbedret kvalitet i sagsbehandlingen.